For at bilen kan vaskes korrekt i vaskehallen, skal den overholde nedenstående mål og kunne placeres korrekt i anlægget.
Bredde
Bilen må maksimalt være 2,55 meter bred målt fra sidespejl til sidespejl.
Højde
Den maksimalt tilladte højde er 2,6 meter. Ved indkørslen til vaskehallen er der opsat højdeskilte.
Vær opmærksom på, at særligt varevogne med last kan vippe mere ved indkørsel, hvilket kan medføre, at bilen rammer højdeskiltet.
Bilens last kan have betydning for, om den overholder den maksimalt tilladte højde. En bil kan én dag være lastet med tung last, som gør, at højden overholdes, mens den næste gang – uden last – kan være højere og dermed ikke overholde den maksimale højde.
Det samme gælder dæktryk, da et højt dæktryk kan gøre bilen samlet set højere.
Hvis bilen kun lige akkurat går under højdeskiltet, bør du være ekstra opmærksom. Små ændringer i last, dæktryk eller indkørsel kan have betydning for bilens faktiske højde.
Længde
Bilen må være op til 6,5 meter lang. Der skal være plads til, at bilen kan holde korrekt i vaskehallen, og at vaskebørsterne kan arbejde både foran og bag bilen.
Placering i vaskehallen
Guideskinnerne i gulvet er der for at hjælpe dig med at placere bilen korrekt i vaskehallen. Bilen skal parkeres lige og i midten af hallen, så den står korrekt under hele vasken.
Det er ikke tilladt at holde på guideskinnerne.
Vær opmærksom på, at det er dit ansvar at sikre, at bilen kan være i vaskehallen.