En kuponkode giver adgang til én bilvask og kan kun indløses én gang.
Indløsningen sker via det link, du har modtaget, og skal gøres, inden du kører til vaskehallen.
Når kuponkoden er indløst og tilføjet til din profil, kan du vaske bilen, når det passer dig.
Sådan indløser du kuponkoden
Når du åbner linket, bliver du bedt om enten at oprette en gratis Wash World-profil eller logge ind på din eksisterende profil.
• Har du ikke en profil, skal du oprette en gratis Wash World-profil og indtaste din nummerplade som en del af oprettelsen.
• Har du allerede en profil, kan du logge ind og vælge en eksisterende nummerplade eller tilføje en ny.
Vasken bliver herefter tilknyttet den valgte nummerplade på din Wash World-profil og er klar til brug.
Når dette er gjort, er kuponkoden indløst.
Hvis du åbner linket igen senere, vil det stå som allerede indløst. Det er korrekt og betyder blot, at vasken allerede er tilføjet til din profil og derfor ikke skal aktiveres igen.
Sådan bruger du vasken i vaskehallen
Når vasken er tilføjet til din profil, kan du køre til en Wash World-vaskehal og benytte den.
• Kør hen til vaskehallen
• Accepter på terminalen, at du bliver i bilen under vasken
• Din nummerplade scannes automatisk
• Vælg din vask (den tilføjede kuponvask vil stå til 0 kr.)
• Vælg eventuelle tilkøb
• Kør ind i vaskehallen og nyd vasken
Hvis nummerpladen ikke kan scannes
I sjældne tilfælde kan nummerpladen ikke genkendes automatisk.
Hvis det sker, kan du vælge “Medlem” på terminalen, indtaste din nummerplade manuelt og derefter indtaste pinkoden til vaskehallen.