En kuponkode giver dig én gratis bilvask. Du indløser den via linket, du har modtaget, inden du kører til vaskehallen.
Sådan indløser du kuponkoden
Vasken skal kobles til din bils nummerplade, så vaskehallen kan genkende dig, når du kommer. Derfor skal du bruge en gratis Wash World-profil. Det tager kun et øjeblik.
- Har du ikke en profil? Opret en gratis profil, når du åbner linket, og indtast din nummerplade. Du får samtidig en pinkode, som du kan få brug for i vaskehallen.
- Har du allerede en profil? Log ind, og vælg din nummerplade, eller tilføj en ny.
Så er kuponen indløst, og vasken er klar til brug.
Sådan bruger du vasken
Kør hen til en Wash World-vaskehal.
- Accepter på terminalen, at du bliver i bilen under vasken.
- Din nummerplade scannes automatisk.
- Vælg din vask. Kuponvasken står til 0 kr.
- Vælg eventuelle tilkøb, og kør ind.
Hvis nummerpladen ikke bliver genkendt
Indimellem kan nummerpladen ikke aflæses automatisk. Så skal du vælge “Medlem” på terminalen, også selvom du bruger en kupon. Indtast derefter din nummerplade og din pinkode.
Har du glemt pinkoden, kan du se eller ændre den under Adgangskoder på din profil.
Står der, at kuponen allerede er indløst?
Det er helt normalt, hvis du har indløst den før. Vasken ligger allerede på din profil og er klar til brug.